Ludvig Messmann 1826-1893

  Liv & Levned

Carl Ludvig Ferdinand Messmann fødtes 15.3.1826 i København og blev i 1840, som kun 14-årig, optaget på Kunstakademiet, hvor han blev uddannet i den eckersbergske tradition. I januar kvartal 1845 udeblev han fra Akademiet – formentligt for at uddanne sig som litograf. I al fald var han i 1847 ved vielsen til kusinen Jensine Florentine Messmann elev ved Em. Bærentzens Lithographiske Institut. Her tegnede og litograferede han bl.a Parti ved Teltene i Charlottenlund Skov, et motiv der ligeledes er udført som oliemaleri (Øregaard Museum). Fra 1850'erne kendes litografier trykt hos C.M. Tegners lith. Inst. bl.a. naturstudier og motiver fra Frederiksberg Have.

I lighed med en del af sine kunstnerkollegaer og -venner melder han sig 1848 i tidens ånd som frivillig til Treårskrigen, men an-søger i juni 1849 om fritagelse, da han 'må hjem og male, for at forsørge familien' – hans første barn, Flora Aurora, er da netop født. Fra 1848-49 kendes værker fra bl.a. Aalborg, Kolding, Ribe, Tønder og en tegning samt et maleri af Hesselagergaard på Fyn, der i 1850 var blandt hans først udstillede værker på Charlot-tenborg.

Bortset fra soldatertiden i Jylland og på Fyn, tegner og maler Messmann i perioden 1840-1859 for størstedelen 

landskaber fra København og Nordsjælland. Dog med et par udflugter til Sydsjælland og Møns Klint, et års tid i Roskilde og et ophold i Malmö 1857.

1849 flytter han til Frederiksberg og en del malerier og tegninger udføres de næste par år herfra. 1851 fødes hans 2. datter, der imidlertid dør 2 mdr. gammel og begraves i Frederiksberg Kirke. 

1851-52 er familien i Roskilde, hvor Domkirken og omgivelserne bliver afbildet både på lærred og papir. Sønnen Frithiof fødes, men dør kort efter og begraves i Roskilde Domkirke. 1853-54 kendes motiver fra bl.a. Frederiksberg, Lyngby og Hillerød. 1854 fødes sønnen Einar Sigurd og to år senere Florian. Hvor familien bor 1852-59 er endnu ikke klarlagt.

1855-59 ser ud til at være nogle meget produktive år – her kendes en del værker fra København, bl.a. brandbilleder f.eks. Brand på Adolphs Plads, Frederiksberg Have, Klampenborg, Ordrup, Hillerød og Helsingør. 

Ludvig Messmann udstillede 7 gange på Charlottenborg i årene

1850-59, i alt med 20 arbejder. Heraf tilhørte 7 Frederik VII, de første købte kongen i 1854.

Göteborgtiden 1859-1893

I september 1859 får han rejsepas til Göteborg, hvor han hos Meyer & Kösters Lithografiska Atelier udfører størstedelen af litografierne til det store plancheværk Göteborg med dess om-gifningar framställdt i taflor (1859-1862). De første år underviser han desuden i frihånds- og perspektivtegning. Indtil sin død i 1893 udfører Messmann en mængde værker – især tegninger – fra Göteborg og nærmeste omegn. Göteborgs Stadsmuseum har en hel del af disse arbejder (se under Links).

Tilsyneladende besøger han kun Danmark ganske få gange i disse 34 år, måske i 1881 og 1883, hvor Kronborg afbildes. Han bor og arbejder resten af sit liv i Göteborg, hvor han dør i 1893, 67 år gammel.

Den glemte guldaldermaler

Ludvig Messmann blev aldrig rigtigt anerkendt af eftertiden, hverken i Danmark eller Sverige og i kunsthistorien finder man ikke mange linjer om ham. Kun et enkelt maleri opnåede i 1985 en pæn pris hos Christies Auktioner i London: Sommerdag i Frederiksberg Have, 1855.

Det startede ellers godt: han fik bevilget ½ friplads på Kunst-akademiet, en del kunstsamlere købte hans værker – ud over Frederik den VII bl.a. generalkonsul Johan Hansen, etatsråd og direktør for Gyldendal Jacob Hegel og grosserer L.E. Winding – og nogle af datidens kunstnere, bl.a. Carl Emil Baagøe (1829-1902), L.A. Schou (1838-1867) og I.C. Dahl (1788-1857) ejede flere af hans værker. På I.C. Dahls dødsboauktion i København 14.5.1860 blev f.eks. solgt 5 af Messmanns tegninger. Den 6. tegning som I.C. Dahl ejede befinder sig nu på Nasjonalgalleriet i Oslo. Det kunne derfor se ud til, at i al fald samtidens Danmark anerkendte hans talent.

I Sverige blev han anset for lidt af en original, en outsider, og kun en enkelt af eftertidens kunsthistorikere, Kjell Hjern, trækker i 1956 Messmann frem af glemslen og omtaler f.eks. hans Göteborg-arbejder som 'levende kunst, som også kan nydes af dem, der ikke lægger vægt på de topografiske synspunkter'.